Nøgleord Hitchhiker
Sex Drive 2008
18-årige Ian (Josh Zuckerman) fra Chicago har ikke det store held med damerne. Derfor bliver han også temmelig overrasket, da en laber blondine på internettet tilbyder at tage hans mødom, hvis han kører fra Chicago til Knoxville og møder hende. Ian kaster sig ud i vognen sammen med sine to venner og jokker sømmet i bund. Men vejen er lang, og trioen bliver mødt af den ene mærkværdige forhindring efter den anden, bl.a. den bilkyndige Ezekiel (Seth Green), der er medlem af amish-samfundet.
Motorsavsmassakren 2003
En flok teenagere er på vej i bil gennem Texas. Undervejs samler de en blodig og forvirret blaffer op. Hun fortæller – om end noget usammenhængende – at hun aftenen før er blevet angrebet med et eller andet våben af en eller anden person. Da pigen opdager, at de kører i den retning, som hun kom fra, bliver hun helt panisk, og lige pludselig skyder hun sig selv. De unge mennesker tilkalder den lokale sherif, der dukker op, men opfører sig meget besynderligt. Han tror ikke på deres forklaring og tager en af fyrene med på stationen. De andre bliver tilbage, og to af dem beslutter sig for at søge hjælp. De begiver sig rundt i området, der er beboet af mærkelige mennesker. De banker på i et af husene. Her sidder en gammel, sær mand i rullestol. Men han er ikke alene i huset. Nede i kælderen bor Leatherface. Hans yndlingsvåben er en motorsav….
Alvin og de frække jordegern - På farten 2015
De musikalske jordegern Alvin, Simon og Theodore opdager, at deres ejer, Dave Seville, har fået en kæreste, Samantha. De er bange for, at Dave vil forlade dem, hvis han frir til hende. Desuden har Samantha en skrækkelig søn, Miles, som er dyrplager. Da Dave rejser til Miami, følger gnaverne efter som blinde passagerer for at forhindre hans frieri. Men de bliver smidt af flyet langt fra Florida.
Motorsavsmassakren 1974
To søskende og deres tre venner er på vej til Texas, for at besøge deres bedstefars grav, men falder i kløerne på en familie af kannibalistiske mordere.
Thelma og Louise 1991
Thelma og Louise er godt trætte af deres mænd, og nu er det slut med at blive taget for givet. Så de to kvinder beslutter sig for at tage på en rask lille pigeweekend, som dog ikke går helt som forventet. De møder en mand, der ikke respekterer en kvindes nej, og så er de på flugt fra politiet.
Due Date 2010
Peter skal være far om fem dage. Han er på vej hjem til sin kone, men turen bliver noget længere end planlagt. I lufthavnen løber Peter nemlig ind i den kaotiske Ethan, der er skyld i, at de begge bliver smidt af flyet.
Curve 2015
Motorsavsmassakren: Næste Generation 1995
To unge par, en øde vej, et biluheld og en spøgelsesagtig lille by! Da en hjælpsom familie inviterer de to par ind til en god gammeldaws massakre, opdager de festklædte teenagere, at de er på det forkerte sted - på det forkerte tidspunkt. Men familien har ikke taget højde for den unge Jennys ukuelighed og mod.
Fear and Loathing in Las Vegas 1998
Vi følger sportsjournalisten Raoul Duke og hans advokat Dr. Gonzo på deres vej til Las Vegas, hvor de to skal dække Mint 400. Men for Duke og Gonzo ender turen mere i druk, stoffer, ballade, druk og endnu flere stoffer, end det egentlige formål med turen.
Håndbog for vakse Galakseblaffere 2005
Arthur får sig et dobbelt chok, da han hører fra sin bedste ven Ford, at jorden snart vil eksplodere! Der skal nemlig gøres plads til en ny "motorvej i rummet". Men Ford skylder Arthur en tjeneste, og derfor får han ham væk fra jorden i tide, samtidig med at han udstyrer ham med en guidebog for begyndere i det ydre rum. Det bliver begyndelsen på nogle af de mærkeligste dage i Arthurs liv.
Deadly Pickup 2016
Inside Llewyn Davis 2013
'Inside Llewyn Davis' er et komediedrama af Coen-brødrene og foregår i New York anno 1961. Sangeren Llewyn Davis er den ene halvdel af en moderat succesrig folkduo, indtil hans makker, Mike, begår selvmord. Llewyn prøver at stable en solistkarriere på benene, men det er i den grad op ad bakke. Samtidig byder Llewyns privatliv på mange udfordringer. Akut pengemangel tvinger ham til at sove på venners sofaer, og en kvindelig, gift kollega venter hans barn efter en kort affære.
På stop med en dræber 1986
Jim samler en blaffer op. Det skulle han ikke have gjort. John Ryder er nemlig ikke bare bevæbnet, men også en bindegal voldspsykopat. Jim undslipper, men John forfølger ham gennem hele USA, mens han myrder løs til højre og venstre. Og politiet tror selvfølgelig der er Jim, der står bag.
Djævelens Datter 1987
Da Caleb møder den smukke Mae, er han fortabt. Ukendte kræfter trækker i ham. - Og Mae har intet imod hans stormende følelser..... Hun besvarer dem med hede og voldsomme kys. Så hede, at Calebs hud brænder som Helvedes ild. Dermed er hans skæbne for evigt beseglet. Han har ikke længere sin frie vilje. Han er nu blot et lydigt redskab.
Creepshow 2 1987
Igen en række uhyggelige fortællinger fra livets skumle skyggesider. En træindianer våger over en butik på en meget håndgribelig måde, og en gruppe unge på en tømmerflåde får deres sag for, da en mærkelig oliefilm dækker søen. Og endelig er der en blaffer, som vender tilbage til landevejene fra de døde.
Le Corniaud 1965
Five Easy Pieces 1970
Bobby Dupea (Jack Nicholson) er en desillusioneret musiker, der heller ikke er tilfreds med sit job på en olieplatform. Hans kæreste, Rayette, vil giftes, men han kan ikke beslutte sig. Tingene bliver ikke bedre, da han besøger sin familie. Faderen kan ikke tale, broderen er utålelig, og hans søster har en affære med faderens mandlige sygeplejerske. Bobby har dog et godt øje til broderens forlovede, Catherine (Susan Anspach), - i hvert fald indtil Rayette dukker op.
Freeway 1996
Bilen brød sammen, Så nu står hun her, 16-årige Vanessa. Midt på hovedvej I-10, Heldigvis stopper en venlig herre op. Bob Wolverton(Kiefer Sutherland), Børnepsykolog. En rigtig gentleman, der hurtigt vinder Vanessas tillid. Og derefter forsøger at myrde hende. Hun tømmer sin pistol mod manden og forvandler bilen til et slagtehus. Hun flygter fra stedet i vild panik. Politiet tror ikke på Vanessas historie. Der er masser af blodspor i bilen. Men ingen spor af en Bob Wolverton. Han overlever - men projektilerne har ændret hans udseende til det, han i virkeligheden er. Et menneskeligt uhyre, med adskillige helt unge blafferes liv på samvittigheden. Det lykkes Vanessa at flygte fra politiet, hun skal bare væk fra alt. Men ude i mørket venter en maltrakteret seriemorder, en ekspert i psykologi.