Mumien vender tilbage 2001
Otte år efter at Rick og Evelyn kæmpede mod den 3000 år gamle mumie Imhotep, bor det gifte par nu i London sammen med deres søn Alex. Men idyllen krakelerer, da Imhoteps lig genoplives, og han atter betræder jorden i sin hvileløse jagt på udødelighed. Samtidig frigøres en anden mørk og ufattelig mægtig kraft. Da kræfterne støder sammen, hænger jordens skæbne i en tynd tråd, og Rick og Evelyn må desperat prøve at redde verden og deres søn – før det er for sent.